Gå til hovedindhold

Samarbejde med forældre

I Sabro Dagtilbud vægter vi forældresamarbejdet meget højt. Et godt samarbejde mellem dig som forælder og dit barns daginstitution er afgørende for dit barns udvikling og trivsel.

Indhold

    Som forælder er du den vigtigste voksne i dit barns liv. Du er den, der kender dit barn bedst, og vi værdsætter, at du deler din viden med personalet i institutionen. I vuggestuen eller børnehaven kan det være en uvurderlig viden, som hjælper os med at tage hånd om dit barn i hverdagen. Institutionens personale vil også løbende holde dig orienteret om, hvordan vi understøtter dit barns udvikling og trivsel.

    Kommunikation

    Vi prioriterer den åbne og direkte dialog omkring barnet, så der ikke er noget, der kommer som en overraskelse for forældre eller personalet i daginstitutionen. Og meget kommunikation vedrørende dit barn foregår, når du afleverer og henter barnet. Men nogle gange er der brug for en lidt mere struktureret samtale, og derfor inviterer dit barns institution også til forskellige møder:

    • Samtale om, hvordan barnet er faldet til – tre måneder efter start i institutionen
    • Overgangs-samtaler – fra vuggestue/dagpleje til børnehave
    • Samtale om sprogvurdering og trivsel – tre måneder efter start i børnehaven
    • Samtale før skolestart
    • Årlige forældremøder
    • Årlige ”Forældrenes arbejdsaften”

    I hverdagen bruger alle afdelinger Aula til mere generelle, skriftlige informationer. Her finder du også opslag og personlige beskeder.

    En tryg start for dit barn

    I Sabro Dagtilbud gør vi rigtig meget ud af, at nye børn og forældre skal føle sig trygge og velkomne. For at sikre en god start i institutionen vil vi blandt andet gerne have en dialog med dig om gensidige forventninger. Hvad forventer du af os, og hvad forventer vi af dig.

    Velkomstfolder til Sabro Dagtilbud

    Samarbejde om dit barns trivsel, læring og udvikling

    Når dit barn starter i en af vores afdelinger bliver din familie en del af et større fællesskab- både på afdelings- og dagtilbudsniveau. Det gode fællesskab beror for os på samarbejde, respekt for forskellighed og åben kommunikation.

    I Sabro Dagtilbud sætter vi forældresamarbejdet højt. Vi ved at et gensidigt forpligtende samarbejde er afgørende for at kunne løse vores kerneopgave i arbejdet med børnene. Den fælles opgave er at støtte børnenes trivsel, læring og udvikling gennem en tidlig og forebyggende indsats.

    Vi skal samarbejde om at udfolde børnenes potentialer og give de bedste muligheder for et godt børneliv

    Kommunikation er nøglen til et velfungerende samarbejde

    Vores medarbejdere har en bred og faglig kvalificeret viden om børn, men I forældre har den største viden om netop jeres barn.

    Vi ved at det er afgørende for dit barns udvikling, at vores samarbejde bygger på åben og tillidsfuld kommunikation. Derfor er dialog og daglig kommunikation med dig som forælder central i samarbejdet om dit barn.

    I vores dagtilbud bestræber vi os på at have et højt og professionelt informationsniveau, f.eks. via den daglige dialog, nyhedsbreve på Aula og samtaler om motorik, sprogvurderinger, statusudvikling.

    Som forælder til et barn i dagtilbuddet kan du forvente

    • At møde medarbejdere, der ønsker åben dialog med plads til forskellige synspunkter og holdninger
    • Et højt prioriteret forældresamarbejde, hvor du kan regne med, at medarbejderne kommer til dig, hvis noget vedrørende dit barn kræver opmærksomhed
    • En stor lyst til at være sammen med og realisere potentialet for netop dit barn
    • Pædagogisk arbejder der er struktureret ud fra dagtilbudsloven, der indeholder 6 læreplanstemaer med legen i centrum.
    • At møde en professionel kommunikation
    • Orientering om nye tiltag både på afdeling og dagtilbudsniveau
    • Tilgængeligt materiale om dagtilbuddet på hjemmesiden og i Aula
    • En tilgængelig ledelse, der kan kontaktes ved behov
    • Særlige tilbud, med uddannede ressourcepersoner så som familiegruppe og sprogvejleder

    Første skridt mod en god dag i afdelingen tages af dig som forælder

    Når de praktiske ting er i orden har dit barn overskud og energi til at lære og indgå i sociale fællesskaber.

    De praktiske ting der skal være i orden er: skiftetøj i kassen (når du tager noget med hjem så tag nyt med næste dag) (skrift det efter årstiden), påklædning til vejret udenfor, påklædning til at røre sig indenfor, husk at tage skriftetøjskassen med hjem hver fredag så garderoberummet kan blive gjort rent.

    Det er vigtigt, at:

    • Du som forælder dagligt orienterer dig og medbringer de ting, der er nødvendige for, at dit barn kan indgå i de planlagte aktiviteter
    • Dit barn møder udhvilet og klar til dagen
    • Dit barn har sund og næringsrig eftermiddags mad med, så energiniveauet bevares
    • Du holder dit barn hjemme, hvis det er sygt; dette af hensyn til både dit barn, den øvrige børnegruppe og medarbejderne

    Vores forventninger til dig som forælder

    • Du kommer til os, hvis du undrer jer over noget eller hvis du har en bekymring på dit barns vegne. Vi vil altid gerne beskrive vores pædagogiske overvejelser og yde sparring om dit barn, så hold dig ikke tilbage
    • Du deltager aktivt i at fremme børnegruppens trivsel
    • Du er åben overfor den forskellighed, du møder i børnegruppen
    • Du omtaler de øvrige børn og voksne med respekt
    • Du fortæller om livet og ting derhjemme, der kan påvirke dit barn, så personalet er klar over dette
    • Du er aktiv til arrangementer i afdelingen og dagtilbuddet. Det betyder meget for dit barn at opleve at institutions- og hjemmeliv hænger sammen
    • Du støtter dit barn i at være selvhjulpen (selv gå ind i institutionen, selv tage tøj af og på, lægge madkassen på plads m.v.)
    • Melder ind når barnet er sygt på komme/gå
    • Melde ferie og fridage i god tid i Komme/gå
    • I sampasningsperioderne ud over sommerferien skal det minimum være 1,5 måned før. Sommerferie skal senest meldes ind 15/3

    Sammen aftaler vi, hvordan opstarten i institutionen skal være. Vores erfaring er, at det forløber bedst, hvis du er sammen med dit barn i de første dage og derefter lader barnet være alene hos os i nogle korte dage. Vores personale holder hele tiden øje med, hvordan dit barn reagerer på opstarten, og hvis det er nødvendigt, ændrer vi planen.

    Forældreråd i afdelingerne

    Alle afdelinger har et forældreråd, som vælges hvert år. 

    I forældrerådet kommer du tæt på dagligdagen i afdelingen og de overvejelser, der ligger bag vores pædagogik og aktiviteter. Du er med til at drøfte udvikling og tiltag i afdelingen, som har betydning for børnene og fællesskabet, fordi gensidig forståelse mellem forældre og medarbejdere om værdier og retningslinjer skaber rammerne for et godt samarbejde.

    Som medlem af forældrerådet har du desuden mulighed for at blive afdelingens repræsentant i dagtilbuddets bestyrelse.

    Bestyrelser i dagtilbud og forældreråd på aarhus.dk

    Bestyrelsen i dagtilbuddet

    Som en del af vores bestyrelse, er du med til at sikre et godt samarbejde mellem forældre, medarbejdere og ledelsen på tværs af afdelingerne.

    Du får indflydelse på hverdagen i dagtilbuddet, og du er med til at præge de beslutninger, som dagtilbudslederen træffer på dagtilbuddets vegne. I bestyrelsen har du mulighed for at bringe dine synsvinkler i spil, når I for eksempel skal udarbejde principper for dagtilbuddet.

    Kontakt

    Du kan kontakte bestyrelsen ved at sende en mail til formanden.

    FORMAND

    Katja Bundgaard Meier, DII Evigglad

    NÆSTFORMAND

    Danni, Humlebien

     

    MEDLEMMER

    Charley, Tryllefløjten 

    Mohamad, Sommerfuglen

    Danni, Humlebien

    Laila, Galaksen

    Cecilie, Personalerepræsentant

    Referater fra bestyrelsen

    Sidst opdateret: 2. september 2026